Sådan vælger du moderator til Folkemødet
Lad mig tegne et billede, du måske genkender.
Et telt på Bornholm. Vinden rusker i teltdugen, og lyden fra naboteltet siver ind. På scenen sidder fire panelister og en moderator, der er skarp som en barberkniv. Vedkommende har læst alt, kender alle tallene og stiller spørgsmål, som får panelisterne til at svede.
Det er virkelig godt.
Men ude i teltet sidder 40 mennesker. De har ikke fået lov til at sige et ord. Og efter 20 minutter begynder de at rejse sig og gå.
Venner! På Folkemødet kan folk gå. Ingen har betalt billet, ingen sidder fast, og der er et telt med et andet arrangement 50 meter væk.
Det er det, der gør Folkemødet til noget helt særligt. Og det er derfor, du skal vælge din moderator anderledes, end du gør til en almindelig konference.
Her er, hvad du skal kigge efter.
1. Moderatoren skal kunne fange folk, der går forbi
På en konference er salen låst. På Folkemødet er teltet åbent.
Folk kommer og går. Nogle har hørt om dit arrangement, andre blev trukket ind af en god stemning. Din moderator skal kunne få den, der træder ind midt i debatten, med på ti sekunder.
Spørg: “Hvordan sørger du for, at en, der kommer ind efter 15 minutter, ikke er tabt?”
2. Faglighed er en forudsætning. Ikke nok.
Jeg har set moderatorer til Folkemødet, der var imponerende kompetente. De kunne stoffet, de kendte panelisterne, og de stillede gode spørgsmål.
Men de havde ingen sans for menneskerne i teltet.
Det er som at have en fremragende kok, der aldrig kommer ud af køkkenet og spørger gæsterne, om maden smager. Resultatet kan være teknisk perfekt. Og det kan være helt ved siden af.
Faglighed får debatten i gang. Publikum gør, at den bliver noget værd.
3. Moderatoren skal tage publikum alvorligt
Her bliver jeg lidt direkte.
For næsten alle moderatorer siger, at de tager publikum alvorligt. Men der er stor forskel på at sige det og at gøre det.
Den ene slags moderator tager publikum alvorligt på papiret. Hun siger: “Og så er der tid til et par spørgsmål fra teltet til sidst.” Det lyder høfligt. Men i praksis har hun besluttet, at publikum er statister, og at debatten foregår på scenen.
Den anden slags moderator tager publikum alvorligt i praksis. Hun spørger tidligt, hvad folk i teltet tænker. Hun tager et indlæg og bruger det til at udfordre panelet. Hun siger: “Der er en dame bagved, der ryster på hovedet. Hvad vil du gerne sige?”
Den første lader folk komme til orde. Den anden lytter til dem. Og det er to vidt forskellige ting.
4. Moderatoren skal kunne tage spørgsmål, der ikke er spørgsmål
Du kender ham. Manden, der rejser sig og holder et indlæg på fire minutter, som slutter med: “Hvad mener I om det?”
En ringe moderator skærer ham af eller lader ham køre.
En god moderator siger: “Tak. Hvis jeg skal koge det ned: Du undrer dig over, om politikerne overhovedet lytter? Lad os høre panelet.” Manden bliver taget alvorligt, og de andre 39 bliver reddet.
5. Moderatoren skal kunne tage temperaturen midt i det hele
Er folk i teltet med? Er de trætte? Er de ved at blive vrede?
En moderator med øje for publikum aflæser det. Justerer tempoet, skifter spørgsmål eller smider en uventet vinkel ind, når energien falder.
Spørg, hvordan vedkommende mærker det. Lyder svaret “det gør jeg ikke rigtig”, så ved du, hvad du skal gøre.
6. Moderatoren skal kunne rumme uenighed uden at gøre den til et show
Folkemødet har en særlig stemning. Der kommer politikere, interesseorganisationer og helt almindelige mennesker, der har en holdning.
Det skal være en debat, hvor folk kan være dybt uenige og stadig lytte til hinanden. Din moderator skal kunne holde den balance, så det hverken ender i pæne enigheder eller skænderi.
7. Moderatoren skal være forberedt på kaos
Vinden, mikrofonen der lyder dårligt, en panelist der kommer for sent, naboteltet med musik. Det sker.
Spørg: “Hvad gør du, når teknikken svigter, eller panelisterne er 10 minutter forsinket?” En erfaren moderator har altid en plan B, og ofte en plan C.
8. Moderatoren skal kunne lave en debat, der ikke ligner de andre 200
Folkemødet har masser af arrangementer. Mange ligner hinanden: et panel, et emne og en moderator.
Hvis dit arrangement skal stikke ud, skal din moderator tænke i format. Kan vedkommende få publikum til at stemme? Flytte rundt på stolene? Lade tilhørerne stille det første spørgsmål?
Spørg om idéerne. Svaret afslører, om moderatoren kun kører efter manualen.
Så hvordan vælger du?
Stil de samme tre spørgsmål til alle kandidater:
Hvordan får du folk til at blive? Hvad gør du med en tilhører, der har noget på hjertet? Og hvornår har du sidst ændret en debat, fordi teltet sagde noget uventet?
Svarene fortæller dig alt.
For en moderator, der kun kan stoffet, giver dig en god debat på scenen. En moderator, der også tager publikum alvorligt, giver dig en debat, folk stadig taler om, når de sidder på færgen hjem.
Og det er jo derfor, du kommer til Folkemødet.
Har du et arrangement på vej og brug for en moderator, der kan begge dele? Så skriv eller ring til mig på moderator.dk. Så finder vi ud af, hvad netop din debat har brug for.
