Uforpligtende forespørgsel på Mette Gert Boldt
luk
Start 9 Moderator 9 Mette Gert Boldt

Mette Gert Boldt

Mette Gert Boldt

Klimaformidler og forandringsagent med fokus på at sætte den rette stemning og skabe tryghed for både oplægsholdere, panelister og publikum.

Mette Gert Boldt (f. 1975) er en rutineret moderator og eventudvikler med erfaring fra en lang række konferencer, morgenmøder, debatter og webinarer, hvor hun har været lige dele ansvarlig for udvikling, afvikling og moderation af paneldebatter. Alle med klima, bæredygtighed og ansvarlighed som omdrejningspunkt.

Mette Gert Boldt har med en baggrund som journalist og redaktionschef på en lang række dagblade og fagmedier en bred erfaring med at sætte sig hurtigt ind i nye emner og problemstillinger og inddrage forskellige synspunkter på en afbalanceret måde.

Som partner i forandringsbureauet Märk beskæftiger hun sig med at hjælpe virksomheder med deres ESG-strategi og med at kommunikere de ansvarlige ambitioner og tiltag internt og eksternt. Hun har derfor en dyb indsigt i og forståelse for de udfordringer, krav og forventninger, man som virksomhed står i.

Mette Gert Boldt rådgiver og underviser desuden i impact- og bæredygtighedskommunikation, greenwashing samt PR. Endvidere arbejder hun med at udvikle klimajournalistikken i nyhedsmedierne i samarbejde med Center for Journalistik på Syddansk Universitet.

Hendes faglighed er stærk på følgende områder:

Klimaforandringer

Hvad er det og hvad betyder det for borgere, politikere og virksomheder? Hvis vi skal bremse klimaforandringerne, kræver det, at vi forstår, hvad det er og hvilke konsekvenser det har for vores hverdagsliv – nu og i fremtiden. Det handler både om de små hverdagsforandringer og de større strukturelle forandringer på samfundsniveau.

Bæredygtige og ansvarlige virksomheder

Hvad er virksomheders rolle og ansvar i den grønne omstilling og hvilke krav bliver de stillet over for fra det omkringliggende samfund, medarbejdere, kunder og investorer? Virksomheder skal bidrage ud over egen bundlinje og have et bredere perspektiv end blot at gøre aktionærerne glade. Netop de problemstillinger har Mette Gert Boldt indsigt i gennem arbejdet som rådgiver og partner i Märk.

ESG, CSRD, Verdensmål og alle de andre

Der er et væld af ny lovgivning og rammer for at arbejde med bæredygtighed og ansvarlighed. Og det kan være svært at navigere rundt i. Gennem 5+ års arbejde med og undervisning i bæredygtighed og ansvarlighed, har Mette Gert Boldt et godt indblik i de nye krav og regulativer og kan derfor stille de rette krav og spørgsmål til oplægsholdere i forhold til at lægge det snit, der passer til netop dit publikum.

Hvordan skaber vi motivation og engagement?

Hvis den grønne omstilling skal lykkes, skal alle med, men hvordan skaber vi forståelse, motivation og engagement blandt borgerne? For at kunne sætte sig ind i, hvad der er behov for, er det nødvendigt at forstå borgernes forståelsesniveau og behov. Mette Gert Boldt har arbejdet med vidensniveau og forståelse gennem et projekt i samarbejde med Syddansk Universitet samt som underviser på DMJX (Danmarks Medie- og Journalisthøjskole).

Klimaformidling

Kommunikation om bæredygtighed og ansvarlighed samt klimajournalistik. Mette Gert Boldt bruger de fleste af sine vågne timer på at hjælpe virksomheder samt undervise i, hvordan de kan formidle på en engagerende og motiverende måde. Det handler om løsninger og om at gøre det nemt at træffe det klimavenlige valg.

Greenwashing

Hvorfor sker det og hvorfor er det en synd? Greenwashing fylder mere og mere for virksomheder og gør det af og til nervepirrende at kommunikere sine bæredygtige tiltag. Derfor er det et område, som er vigtigt at få overblik over. Gennem undervisning samt rådgivning har Mette Gert Boldt sat sig grundigt ind i faldgruberne på dette område. Særligt lovgivning, konkrete eksempler og råd til at gribe kommunikationen an, så den skaber troværdighed.

Grundig forberedelse skaber tryghed både før og efter et event. Det er vigtigt for både for deltagere på scenen og i rummet, at de ved præcist, hvad de kan forvente og hvad der forventes af dem. Det er derfor ikke kun på dagen, det store arbejde skal gøres, men en stor del af arbejdet ligger i forberedelsen og i at sætte sig grundigt ind i emnet og de forskellige taleres budskaber.

Med sin baggrundsviden og indsigt i, hvem der er nøglepersoner på området, er Mette Gert Boldt også en god samarbejdspartner, når eventet skal sættes i søen og deltagerne på scenen skal udvælges.

Mette Gert Boldt sætter en stor ære i at skabe events, hvor det står klart, hvad deltagerne skal gå derfra med. Hun er endvidere optaget af, at skabe et løsningsrum, hvor der samtales og bidrages – og ikke, hvor debattører står i hvert sit hjørne og råber. Netop på området med klima og grøn omstilling er det vigtigt, at kunne dele indsigter, viden og erfaringer.

På dagen sikrer hun, at styre programmet sikkert i mål. Hun er en dygtig moderator, der ikke fylder for meget, men som ikke efterlader tvivl om, at der er styr på tingene.

Mette Gert Boldt kan både moderere på dansk og engelsk

Uforpligtende forespørgsel på Mette Gert Boldt

3

Referencer

Ralf Andersson

leder af Mediernes Forsknings- og Innovationscenter,

Center for Journalistik på Syddansk Universitet

Mette Gert Boldt er en tryg moderator, som med sikker hånd fører deltagerne gennem programmet uden at fylde for meget. Mette Gert Boldt har været en drivende kraft i udviklingen af programmet og udvælgelse og forberedelse af oplægsholdere. Hun er en dygtig og velforberedt moderator, som varmt kan anbefales.

Jens Søndergaard,

General Manager

DBTA (Danish Business Travel Association)

“Mette har som moderator både under forberedelse og afvikling af møder været en aktiv medspiller. Hun har under planlægning med sparring og gode idéer været med til at udvikle og med sin personlighed også samtidig skabt tryghed omkring selve arrangementet. Jeg kan varmt anbefale Mette.”

Ralf Andersson

leder af Mediernes Forsknings- og Innovationscenter,

Center for Journalistik på Syddansk Universitet

Mette Gert Boldt er en tryg moderator, som med sikker hånd fører deltagerne gennem programmet uden at fylde for meget. Mette Gert Boldt har været en drivende kraft i udviklingen af programmet og udvælgelse og forberedelse af oplægsholdere. Hun er en dygtig og velforberedt moderator, som varmt kan anbefales.

Vis flere

Tidligere events

Seminar om Handelsaftaler og bæredygtighed – Forbrugerådet Tænk

2024

Webinar om greenwashing, greenhushing og grøn kommunikation, afholdt af Märk og FSC

2023

Hvordan kan medierne dække klimakrisen – Center for Journalistik, Syddansk Universitet

2023

DBTA / Travel Insights – konference

2023

DBTA – årsmøde – Tema: Bæredygtighed og ansvarlighed i praksis

2022

Seminar om Handelsaftaler og bæredygtighed – Forbrugerådet Tænk

2024

Vis flere

Foredag

Relaterede moderatorer

Hvad siger moderator.dk’s kunder