I forbindelse med KV21 brugte vi Julie som moderator ved en politisk paneldebat arrangeret af Svendborg Ungepanel. Julie deltog fra starten i planlægningsmøder og var virkelig med til at løfte arrangementet med politisk indsigt og idéer. Samtidigt havde hun under hele forløbet en unik forståelse for, at det var de unges arrangement og formåede i meget høj grad at inddrage dem, lytte, inspirere og i det hele taget være i øjenhøjde. Uden at overtage hverken planlægning eller afvikling – en svær balancegang som Julie mestrede til perfektion. Hun foreslog bl.a. at lade de unge fungere som med-moderatorer under arrangementet – en stor og lærerig oplevelse for dem. Vi giver Julies vores allervarmeste anbefalinger.