Lawand har været idéudvikler på en lang række af Rødding Højskoles folkemødedebatter på Bornholm, hvor han selv har været ordstyrer i et stopfyldt højskoletelt. Han har planlagt og gennemført flere Røddingdebatter, hvor han har fået eleverne til at turde engagere sig i samtalen, hvor de ellers ofte tøver med at blande sig i diskussionen. Med sit behagelige væsen, velbegrundede argumenter og evne til at engagere bestyrelsesmedlemmer, elever og folkemødedeltagere i væsentlige debatter med stort udbytte for alle involverede, kan jeg give Lawand mine allerbedste anbefalinger!