Fortrinligt samarbejde med Tine Gøtzsche. Hun forstod fra starten, hvad vi gerne ville med arrangementet. På det indledende forberedelsesmøde bragte hun egne erfaringer i spil og vi justerede i fællesskab program og indhold for dagen.
På selve dagen var hun professionel, meget kompetent og behagelig. Hun styrede en flok på 230 personer, der var kommet for at debattere fremtidens velfærd. Imponerende! Det var tydeligt, at hun havde forberedt sig grundigt.
Flere medlemmer og deltagere fra dagen har efterfølgende rost arrangementet til skyerne – og en stor del af den ære tilfalder en dygtig moderator.
De varmeste anbefalinger til Tine herfra Dansk Erhverv.