Folkemødet nærmer sig. Det samme gør de afgørende faser af jeres folkemødeforberedelse. Derfor vil jeg også komme med en bøn til alle jer konsulenter og ledere, der arrangerer debatterne på Folkemødet. For der er en række forbedringspunkter – set fra et moderatorperspektiv. Her kommer de:

1. Definér formål og drømmeoutput fra start.
   Det første spørgsmål jeg stiller, når jeg bliver hyret som moderator er: ”Hvad vil I have ud af debatten. Hvad er jeres drømmescenarie?”. Det svar jeg oftest får er lang tavshed efterfulgt af kommentaren: ”Godt spørgsmål”. I kan som arrangører hjælpe jer selv tidligt i processen ved at formulere mål og drømmeoutput fra start.

2. Kill your panelister – max 4-5 personer på scenen.
   Noget af det værste, du kan opleve som moderator, er at få et for stort panel op på scenen. En god tommelfingerregel er, at et Folkemødearrangement ikke må bestå af meget mere end fire personer. Og det er det af to årsager. For det første lægger Folkemødeånden op til, at hver person har god tid til at folde deres pointer ud – vi dyrker ikke Debatten-live på Solskinsøen. Hvis du har fire deltagere til en 45 minutters debat, så svarer det i realiteten til, at hver deltager kun får ni minutters taletid, fordi der også går tid med intro, outro og spørgsmål fra publikum. For det andet betyder for mange panelister, at debatten i realiteten foregår i to tempi. For mens nogen siger noget nyt, vil andre panelister gerne forholde sig til en pointe, som en af deres seks medpanelister sagde for 10 minutter siden. Og det ødelægger dynamikken på scenen, fordi muligheden for den hurtige respons på en god pointe mindskes med antallet af deltagere.

3. Få moderator til at skrive drejebøgerne.
   Ville du sætte en økonom til at ordne elinstallationerne på kontoret? Nej, og derfor bør du heller ikke skrive drejebøgerne in house. Insister i stedet for, at moderatoren selv skriver drejebogen fra bunden. For det tvinger ordstyren til at reflektere aktivt over strukturen for debatten og selektere de nedslag, som kommer til at drive debatten ordentligt fremad. Desuden kommer der ofte overraskende pointer og nuancer, når en person ude fra organisationen skal forstå emnet – min erfaring er kun, at debatten bliver bedre, og det er alle vel interesserede i.

4. Insister på, at moderator for-interviewer debattører.
   Man får bare en tusind gange bedre debat, når moderator har talt i telefon med panelisterne. Der, hvor det er urealistisk, at moderator taler med panelisterne, er, når deltagerne er fra øverste, øverste, øverste hylde – for de har sjældent tid, og de er garvede nok til, at de fanger, hvor moderatoren er på vej hen.

5. Kom nu ud i ordentlig tid.
   Jeg er ked af at sige det. Men det der med at forløse jeres folkemødearrangement i maj er simpelthen for sent. En god debat er som en eksamen – er du velforberedt, så bliver det garanteret godt, og kommer du valsende ind i eksamenslokalet uden at have læst halvdelen af pensum, kommer du med stor sandsynlighed til at fejle. Så tving nu jer selv til at få debatten på plads minimum to måneder før folkemødet, hav det endelige udkast til drejebogen klar en måned før arrangementet, og husk at sende drejebogen til jeres panelister, så de kan nå at reflektere over pointerne i god tid. Når jeg selv er panelist, så ligger kommende debatter ofte i baghovedet, og jeg samler pointer sammen, når jeg støder på en interessant artikel eller hører en god pointe.

6. Inddrag publikum og overvej muligheden for alternative debatformer.
   Folkemødet er en gave, fordi der så mange gode publikummer med skarpe spørgsmål. Og så er Folkemødet oplagt til at prøve nogle nye formater af. F.eks. kan man eksperimentere med omvendte debatter, hvor man har et klassisk panel, som i 10 minutter skal lytte på eksempelvis nogle unges tilgang til et bestemt emne. Eller man kan bede sit panel om at forberede spørgsmål til publikum. Eller jeres moderator kan spørge publikum, om nogen har haft oplevelser med f.eks. psykiatrien, og som vil komme med nogle korte pointer. Det åbner nogle gange op for andre typer samtaler, som både kan blive enormt rørende og også flytte panelets holdninger. Desværre møder man ofte arrangører, der opfatter publikumsspørgsmål som noget, der skal overstås, eller skal pakkes væk til sidst i debatten. Vi er jo på Folkemødet – så måske skal man ikke være så bange for folket.

7. Stop nu med at gøre debatten til et maskeret PA-fremstød.
   En folkemødedebat kræver, ja, debat og friktion. Husk på, at uenighed ofte gør os klogere på nuancerne, og hvorfor jeres mærkesag ikke er indført allerede. Desværre hænder det, at organisationer eller virksomheder er mere interesserede i at få bestemte magthavere i tale, og derfor sammensætter panelet sådan, at arrangørernes behov bliver dækket, i stedet for OGSÅ at skabe den interessante samtale. Hvis ikke, I er interesserede i debat, så lav et andet format. Lav en talk, en konkurrence om at komme på de bedste idéer til løsningen på jeres problem eller noget tredje. For en debat uden friktion er lige så appetitlig som smørrebrød uden pålæg. Og det vil man nødig blive husket for.