En vært er den person, der binder et fysisk arrangement sammen fra start til slut. Værten byder velkommen, guider gæsterne gennem programmet, skaber energi og stemning i lokalet, og sørger for at overgange mellem programpunkter, oplægsholdere eller aktiviteter føles naturlige og glidende.
Hvor en ordstyrer/moderator typisk faciliterer indhold – fx paneldebatter, interviews eller dialoger – er værtens fokus i højere grad på oplevelsen og afviklingen af hele arrangementet. Værten er ansigtet udadtil, som gæsterne møder først, og som holder tråden gennem hele dagen eller aftenen.
En god vært skaber tryghed og god stemning fra første minut, har styr på timing og program, så arrangementet flyder, og kan improvisere og reagere, hvis noget ændrer sig undervejs. Værten formidler desuden budskaber fra arrangøren til gæsterne på en naturlig måde og sætter en tone, der matcher arrangementets karakter – lige fra festligt og løssluppent til professionelt og formelt.
Værter bruges typisk til fx firmafester, konferencer, produktlanceringer, prisuddelinger, receptioner og andre events, hvor der er brug for én, der styrer slagets gang og holder gæsterne engagerede undervejs.
Generalister
At være generalist i vores sammenhæng betyder at den pågældende moderator kan sætte sig ind i en hvilket som helst emne og moderere et arrangement der omhandler det pågældende emne. Det kan være nødvendigt hvis der skal nye øjne på det, samt at publikum ikke har indgående kendskab til det pågældende emne.
