Roskilde Kommune har med stor succes benyttet Simon Kratholm Ankjærgaard som moderator ved flere debat- og borgermøder, blandt andet tre store borgermøder forud for politikernes forhandlinger om budgettet for 2019.
Møderne var både tænkt og organiseret anderledes end normalt med flere forskellige gruppediskussioner, hvor de fremmødte borgere skulle forholde sig til diverse dilemmaer og konsekvenser af politiske beslutninger.
Det var et forholdsvis kompliceret set-up, som Simon faciliterede minutiøst og professionelt. Simon var med i forberedelserne op til møderne, hvor han bidrog med saglige og nuancerede betragtninger.
Under afviklingen af de tre møder var Simon dybt professionel, velforberedt, lyttende og engagerende med et godt blik for alle involverede parter.