Få tre bud på moderatorer til Folkemødet 2026
Undgå at spilde tid på at lede efter den rigtige moderator.
Send mig detaljer om arrangementet, så kan jeg præsentere tre kompetente og velbegrundede forslag, der matcher jeres behov og er tilgængelige på det ønskede tidspunkt.
5. skarpe pointer om hvordan du finder en velvalgt moderator til dit arrangement på Folkemødet
Kendis eller bare dygtig?
Kan en kendis journalist “støje” i forhold til emnet?
Mange efterspørger en kendt journalist som moderator til deres Folkemøde arrangement. Det kan der være gode argumenter for bl.a. at kunne tiltrække relevante paneldeltagere og mange tilhørere til arrangementet.
Omvendt kan en kendt journalist komme til at “støje”, hvis ikke arrangementet er grundigt gennemarbejdet. Det værste en moderator ved er at stille op til et arrangementet hvor arrangøren ikke har gjort sig klart hvad man vil med arrangementet.
Jeg har været til arrangementer hvor folk gik i løbet af arrangementet med en kendt journalist som moderator, ganske enkelt fordi arrangøren og moderator ikke havde gjort sig umage i forberedelsesfasen. Så stemmer folk med fødderne!!
Som arrangør får man mest for pengene hvis man fra starten eller i arbejdet med arrangementet bliver skarp på hvad det er man vil med arrangementet.
De bedste arrangementer er dem hvor man som tilhører glemmer i løbet af de første 3 minutter, at det er en kendt journalist der er moderator. Altså hvor det er substansen og dilemmaerne der driver arrangementet
Dyb faglig indsigt i emnet eller en grundig journalist?
Mange af de arrangører jeg arbejder med vælger en generalist 9 ud af 10 gange, på trods af at de i udgangspunktet gerne ville bruge en specialist på emnet som moderator.
Er årsagen at udbuddet/(måske) manglende udbud af moderatorer med faglig tyngde eller en erkendelse af at det er bedre at bruge en generalist som moderator der gør at mange arrangører ofte vælger en generalist?
Både paneldeltagere og arrangører efterspørger moderatorer der har faglig tyngde på det pågældende stof. Der findes paneldeltagere der ikke vil stille op til en debat hvis ikke moderatoren har solid faglig indsigt i emnet.
Debatformatet
Det er oftest meget afgørende for at budskabet når ud til målgruppen hvilket debat format man vælger.
Det kan også betyde at man i langt højere grad kan tiltrække både tilhørere og deltagere på scenen ved det helt rigtige format.
Under Debatformater kan du se hvilke typer af formater der er brugt på Folkemødet.
Vær også opmærksom på at de enkelte moderatorer er stærke på hver sit format, så her er det ikke ligegyldigt hvilken moderator man vælger til det enkelte format.
Nogle moderatorer er rigtigt gode til at udvikle formatet med arrangøren og kan give bud på hvilket format der vil være mest optimalt til det enkelte arrangement.
Vinkling af emnet
Som arrangør har man oftest en forestilling om hvilken vinkel man ønsker at have på arrangementet.
I denne situation kan man få stor hjælp af det trænede journalistiske øje, som kommer som udenforstående og kigger på jeres arrangement.
Derved kan man få meget foræret fordi der kan være en tendens til at det der foregår i organistionen bliver for indforstået.
En journalistisk trænet moderator kan ofte skærpe vinklen og justere den så I ganske enkelt mere effektivt når ud til det publikum i gerne vil nå.
Tiltræk de bedste til debatten
Med den rigtige moderator kan du have et væsentligt kort i at tiltrække de mest relevante deltagere på scenen til jeres debat.
De fleste debatdeltagere vil gerne have vished for at I virkelig har ambitioner med jeres arrangement. Derfor kan det være meget vigtigt hvilken moderator I vælger. Altså en med den fornødne indsigt, rutine og især evne til at tilføre debatten dynamik.
På Folkemødet er det oftest et meget vigtigt parameter at moderator evner at inddrage og involvere tilhørerne. I modsætning til en moderator der har nok at gøre med at styre debatdeltagerne og slet ikke har overskud til og dermed øje for at involvere tilhørerne.
Udvalgte moderatorer
til Folkemødet
Debatformater
Valg af debatform er oftest meget afgørende for, at budskabet når ud til målgruppen.
Det kan også betyde, at man i langt højere grad kan tiltrække både tilhørere og deltagere på scenen ved at vælge det helt rigtige format.
Debatformater som ofte bruges på Folkemødet:
Klassisk paneldebat
Den klassiske paneldebat er det mest udbredte format på Folkemødet. Det kan både være utroligt medrivende og meget kedeligt afhængig af deltagerne og i særdeleshed moderator.
Det er en kunst at kunne sammensætte et debatpanel. Sammensætning skal gerne understøtte forskellige tilgange til emnet kombineret med, at enkelte i panelet ikke stikker for meget af. For at sammensætte et fint panel skal man faktisk kunne scoute paneldeltagerne.
Eksempel: Tre politikere kan være rygende uenige, men hvis de har personlig respekt for hinanden, kan debatten nu meget store højder.
Quiz
Quiz er et af de mest anvendte underholdende formater på Folkemødet. En af grundene er, at det involverer tilhørerne på mange planer, både via papskilte, dialog med sidemanden og svar via mobiltelefonen.
Quizzen kan også tilpasses den viden, der allerede er i organisationen, samt den viden man ønsker at udbrede. Dilemmaet kan også være et vigtigt element i quizzen, da det, når de er bedst, reelt kan udfordre både tilhørere og panel. Mange moderatorer elsker denne debatform, fordi man får interessante elementer til debatten foræret.
Ryg mod ryg
En morsom og afvæbnende debatform, hvor modsætninger og ligheder drøftes. Den kan også integreres i andre debatformater.
Her er et eksempel, som det Radikale Venstre havde arrangeret:
Folketingsmedlemmerne Samira Nawa og Benny Engelbrecht sætter sig på scenen med ryggen til hinanden. Quizmaster Alexander Bjørn Jensen vil herefter præsentere dem for en række underholdende og overraskende udsagn. Ved hvert udsagn skal de to politikere vurdere, hvem af dem udsagnet passer bedst på. Er de enige, får politikerne point. Er de uenige, får quizmasteren point. Så spørgsmålet er: Hvor godt kender de to politikere egentlig hinanden?
Eksempel: https://program.folkemoedet.dk/?search=ryg+mod+ryg
Eksempel: https://program.folkemoedet.dk/?search=ryg+mod+ryg
Panel med livline(ekspert)
At involvere en livline/ekspert i debatten gør ganske enkelt, at en eventuel misforståelse eller mangel på faktuel viden hurtigt kan udbedres, og debatten kan glide bedre. Eksperten kan også involveres af moderator til at kommentere på debatdeltagerne synspunkter med det formål at udvide perspektivet.
Parterapi
Konceptet går ud på at finde to personer med modsatrettede synspunkter og få dem til at debattere, hvor de er enige og så komme videre derfra.
Moderator er parterapeuten, der faciliterer “parterapien”. Det virker ekstra godt, hvis man inddrager en ekspert/offer, der er ramt af, at parforholdet ikke virker eller er dysfunktionelt.
Debat som retssag
Med en klassisk opbygning som retssag med anklager, forsvarer, vidner og dommer fremlægges et dilemma for tilhørerne. Det kræver, at konceptet gennemarbejdes med deltagerne. Fordelen er, at der er nogle præcise og afgrænsede roller, der spilles.
Eksempler:
- Fredag den 17. juni 2022: https://program.folkemoedet.dk/?search=den+demokratiske+samtale
- Fredag den 17. juni 2022: https://program.folkemoedet.dk/?search=skal+bilen+konfiskeres
Dilemmaet
Dilemmaet indgår som et integreret element i mange debatter. Grunden er, at det er et rigtigt godt værktøj til at involvere både debatdeltagere og tilhørere.
Det største forberedende arbejde med denne form er at finde og gennemarbejde nogle reelle dilemmaer.
HVAD SIGER MODERATOR.DK’S KUNDER
Moderator.dk har været venlige, effektive og fleksible.
Dialogen med Moderator.dk forløber let og gnidningsløst. Altid til at få fat på , enten på mail og telefon. Ikke så meget pjat..
Kendt og kompetent?
Mange af de kendte journalister har fået en utrolig god træning via skærmen. De er vant til at arbejde under pres, at tingene og betingelserne hurtigt kan ændre sig, at vinkle arrangementet så det bliver vedkommende, samt hovedopgaven at gøre komplekst stof forståeligt.
I nogle situationer vil det være vigtigt, at den kendte journalist træder i baggrunden, så man ikke “støjer”; en synlig moderator uden at sætte sig selv i centrum under arrangementet. Det vigtigste her er at styre benhårdt på en meget diskret måde. I nogle tilfælde kan det dog være vigtigt, at moderatoren “giver den gas” og er både synlig og skarp.
Lad mig fremhæve 4 eksempler hvor en kendt journalist var moderator:
Niels Krause-Kjær:
Danske professionshøjskoler på Folkemødet i 2022. Deltagerne i debatten kender Niels Krause-Kjær og omvendt. Det betyder, at der er en tilpas løssluppen stemning, og der bliver gået til stålet på en meget lunefuld måde.
Udtryk: En sjov og medlevende debat med faglig dybde, og hvor eventuelle floskler i debatten hurtigt blev høvlet væk.
Midlet: Niels Krause-Kjær brugte en kritisk humoristisk tilgang til spørgsmål og modspil.
Hvordan kunne det lade sig gøre: Niels Krause-Kjær kender flere af deltagerne i debatten og kender arrangøren. Denne fortrolighed gjorde, at man kunne gå til stålet.
Tine Götzsche:
Et arrangement hos Danske Regioner: Kender du typen – kender du din regionsformand. Det blev et meget hyggeligt og interessant arrangement, som havde et væsentligt quiz moment.
Hver regionsformand havde taget en personlig ting med, og der var også 5 andre ting bragt ind. Publikum skulle så gætte hvilken ting, der var personlig, og hvilken der var “falsk”. På denne måde fik man en personlig indsigt i hver af de 5 regionsformænd med udgangspunkt i en personlig ting.
Louise Wolff:
3 sammenhængende arrangementer hos Liljeborgfonden, “Dialog om børn, unge og sårbare mødre”.
Det blev et utroligt godt arrangement, hvor man stort set ikke lagde mærke til Louise Wolff. Arrangementet var tydeligvis grundigt gennemarbejdet både i forhold til konceptet, for-interview med de enkelte deltagere i debatten, så de var trygge samt skarpe på hvad debatten var centreret om, og hvilke forventninger der var til deres deltagere. Blandt tilhørerne var der en overvejende grad af fagpersoner på området.
Louise Wolffs performance var præget af, at man indenfor de første tre minutter glemte, at det var hende. Hun styrede debatten diskret og præcist.
Anders Breinholt:
Interview med Margrethe Vestager på hovedscenen.
Seancen indledes med, at Anders Breinholt varmer publikum med jokes og små interviews af publikum nede blandt deltagerne.
Margrethe Vestager kommer på scenen, og Anders Breinholt cirkler omkring hende med mange indirekte og direkte spørgsmål. Det er tydeligt, at de har en stor professionel fortrolighed, hvilket gør, at Margrethe Vestager får spørgsmål i en direkte form, som hun ellers ikke ville have fået.
Begreberne er mange på dette felt og derfor kan det være svært at få klarhed over, hvem der er den rigtige til netop din opgave. Vi har stor erfaring og kan give dig nogle kompetente bud, så du rammer rigtigt.
Tips & tricks
Her kommer der et bud på centrale elementer i Folkemøde arrangementet man kan bruge og elementer man absolut skal undgå.
Se her en video om Martin Breums bedste råd i forhold til brug af en moderator:
Do’s
Dont’s
Melde tydeligt ud fra starten: Vi involverer tilhørerne
Vi involverer ikke deltagerne
Ordstyreren skal have en diskret rolle, men styre debatten præcist.
Vi har ikke gjort os klart hvilken rolle ordstyreren skal have.
Ordstyreren skal have en offensiv og underholdende rolle
Ordstyreren skal synes at debatten er interessant
Vi skal bare have en kendis ordstyrer. Det betyder ikke så meget om vedkommende har en væsentlig vinkel på emnet.
Paneldeltagere udvælges efter om de har noget på hjerte.
Paneldeltagere udvælges efter position.
Direktøren i organisationen skal med i panelet uanset hvad.
Antal paneldeltagere 3 maksimalt 5
Der skal være 7 mennesker i panelet, da alle vi samarbejder med skal være repræsenteret
Skær helt ind til benet angående substansen i arrangementet
Paneldeltagere og moderator gør at det helt sikkert bliver et godt arrangement
Vær meget præcise overfor ordstyreren hvad I vil med arrangementet.
Vi skal afholde et arrangement, men vi ved ikke hvad vi vil med det
Priser på moderatorer til Folkemødet 2024:
De centrale parametre er:
- Kendiseffekt; Her taler vi om et sammenfald mellem en kendt moderator og en dygtig moderator. En kendt person er ikke nødvendigvis en dygtig moderator.
- Faglig indsigt i emnet
- 1 eller flere arrangementer med den samme moderator. “Mængderabat” er forskellig afhængig af hvilken moderator man ønsker at bruge.
- Brug for sparring i forhold til udvikling af arrangement
- Hvilket panel vil være optimal at sammensætte/invitere?
- Solid briefing af medvirkende til arrangementet fra moderators side.
- Dato og tidspunkt; Generelt kan man sige at torsdag og fredag eftermiddage på Folkemødet er en kende dyrere end andre tidspunkter. Det er her der er det største antal af arrangementer på Folkemødet.
Vi arbejder med udgangspunkt i 4 prisklasser:
- 9-12.000 kr
- 12-16.000 kr
- 16-20.000 kr
- 20.000 kr og opefter
Her vil der være tale om et arrangement mellem 45-60 minutter.
5 måder at løfte dit arrangement – og sikre en god oplevelse for alle
Uanset om du planlægger en paneldebat, en konference, en workshop eller et virksomhedsarrangement, er der flere greb, der kan løfte kvaliteten og sikre, at dit publikum går derfra med en god oplevelse. Her får du 5 konkrete måder at forbedre dit arrangement – fra det...
Undgå at spilde tid på at lede efter den rigtige moderator
Send mig detaljer om arrangementet, så kan jeg præsentere tre kompetente og velbegrundede forslag, der matcher jeres behov og er tilgængelige på det ønskede tidspunkt.
