Uforpligtende forespørgsel på Lawand Hiwa Namo
luk
Start 9 Moderator 9 Lawand Hiwa Namo

Lawand Hiwa Namo

Lawand Hiwa Namo

Lawand Hiwa Namo (f. 1994) er politisk kommentator hos TV2 News og arbejdsmarkedskommentator hos Politiken. På trods af sin unge alder har Lawand cementeret sig i offentligheden, som en af de skarpeste analytikere af samfundsforhold. Med humor, vid og glimt i øjet styrer han arrangementer sikkert frem.

Lawand er uddannet i statskundskab fra Københavns Universitet. Han er tidligere taleskriver og kommunikationsrådgiver for FH’s ledelse og har arbejdet som chef for Politik & Analyse i bureauet FRIDAY.

Og så er Lawand den hidtil yngste og eneste uafhængige person, som har vundet DM i debat (2015). I dag er han dommer ved selvsamme konkurrence.

Særligt fokus

Lawands faglighed er især stærk på følgende områder:

Arbejdsmarked, økonomi, bolig og erhvervsliv. Han har en præcis og sylespids evne til at formidle arbejdsmarked og økonomi med et glimt i øjet og gøre svære emner tilgængelige. Hans erfaring fra fagbevægelse, Christiansborg, erhvervsliv og medierne giver ham en unik evne til at nedbryde siloernes tænkning og skabe sammenhæng i en debat eller konference.

Dannelse, litteratur, køn, civilsamfund, litteratur og højskolebevægelse. Som tidligere bestyrelsesmedlem i Ungdommens Røde Kors og engageret højskolemand formår Lawand at facilitere et konstruktivt rum, der skaber grobund for tankevækkende samtaler. Han har en stor passion for skønlitteratur og det skæve i tilværelsen. I sin fritid skriver han selv om manderollen i det 21. århundrede.

Politik, interesseorganisationer, retorik og fagbevægelse. Lawand har en ubønhørlig trang til at følge med i hver en politisk diskussion og nørde afkrogene i den politiske sfære. Han orienterer sig på timebasis i de fleste danske medier (store såvel som små) – mest af alt fordi han ikke kan lade være.

Sårbarhed, psykiatri, sundhed og mental trivsel. Lawands mor tog sit eget liv, da han var 13 år gammel, og han gør en dyd ud af at tale åbent om tabuiserede emner. Han har et unikt sprog for at løsne snakken om de svære og tunge elementer i tilværelsen. Unges mentale trivsel er et af hans personlige interesseområder.

Du vil møde

En uhyggeligt velforberedt ung moderator. Med stor empati og lune skaber han et konstruktivt rum. Lawand er en af sin generations mest erfarne moderatorer og et dybt professionelt menneske; velformuleret, veltænkende og ualmindelig skarp

Specifikke emner som også kendetegner Lawand Hiwa Namo :

Uforpligtende forespørgsel på Lawand Hiwa Namo

Se referencer og events her
3

Referencer

Mads Eriksen Storm

Uddannelses- og forskningspolitisk chef

Dansk Erhverv

Jeg kan klart anbefale Lawand som ordstyrer. Han var grundig, spørgende og lavede en veludført drejebog. Han gik til opgaven med stort engagement og oprigtig interesse. Han har dertil humor og det glimt i øjet, der gør en god ordstyrer.

Stina Vrang Elias

Adm. direktør

Tænketanken DEA

Lawand er en kompetent og begavet moderator, som er virkelig god til at møde alle slags mennesker i øjenhøjde. Han gør et grundigt forarbejde og har en god dialog med deltagere før et arrangement. Særligt evner han at få unge til at føle sig godt tilpas og blomstre på en scene. Han er en dygtig formidler – og så forbereder han gerne en vittighed til lejligheden. Ikke mindst er han utrolig behagelig og sjov at samarbejde med.

Mads Rykind-Eriksen

Forstander

Rødding Højskole

Lawand har været idéudvikler på en lang række af Rødding Højskoles folkemødedebatter på Bornholm, hvor han selv har været ordstyrer i et stopfyldt højskoletelt. Han har planlagt og gennemført flere Røddingdebatter, hvor han har fået eleverne til at turde engagere sig i samtalen, hvor de ellers ofte tøver med at blande sig i diskussionen. Med sit behagelige væsen, velbegrundede argumenter og evne til at engagere bestyrelsesmedlemmer, elever og folkemødedeltagere i væsentlige debatter med stort udbytte for alle involverede, kan jeg give Lawand mine allerbedste anbefalinger!

Mads Zacho-Teglskov

fhv. opinionsredaktør

Politiken

Lawands store styrke er hans uforlignelige virketrang. Han forstår om nogen, at sund, solid kritik driver samfundet fremad, og han har den unikke kvalitet, at han både deltager aktivt i samfundsdebatten og bruger sin allerede omfattende viden og erfaring til at give andre de muligheder, han selv har grebet. Han er et dybt professionelt menneske; velformuleret, veltænkende og skarp som en flækøkse.

Poul Madsen

fhv. chefredaktør

Ekstra Bladet

Lawand er vidende og exceptionelt analytisk stærk, og derfor kan han tillade sig at være skarp. Det er han så både i medierne og i samtale, hvilket gør det til en fornøjelse at arbejde sammen med ham.

Mads Eriksen Storm

Uddannelses- og forskningspolitisk chef

Dansk Erhverv

Jeg kan klart anbefale Lawand som ordstyrer. Han var grundig, spørgende og lavede en veludført drejebog. Han gik til opgaven med stort engagement og oprigtig interesse. Han har dertil humor og det glimt i øjet, der gør en god ordstyrer.

Vis flere

Tidligere events

Djøf Advokat dagen

2024

Fagforblødning og fremtid – et arbejdsmarked i forandring – Gentofte Kommunalforening

2024

Folkemøde 2024 – Det kønsstereotype uddannelsesvalg – Tænketanken DEA og lederne

2024

Nye samarbejder i voksenlæring – Uddannelses – og Forskningsstyrelsen

2023

Skal sundhedssektoren mande sig op? Folkemødet – Danske Professionshøjskole

2023

Fondenes Videncenters – Folkemødedebat

2023

Vis flere

Djøf Advokat dagen

2024

Vis flere

Foredag

Relaterede moderatorer

Hvad siger moderator.dk’s kunder