Direktør og medejer af firmaet Tankegang
Han er uddannet journalist fra Danmarks journalisthøjskole i Aarhus og diplomuddannelse i udviklingsledelse.
Igennem stor erfaring med rådgivning af kommune og forsyningsselskaber har Stener Glamann stor er faring og indsigt nedenstående emner.
Stener Glamann har 20 års erfaring som ordstyrer ved borgermøder og som moderator ved strategiprocesser i kommuner og forsyningsselskaber.
Han har gennem 10 år styret debatter på Folkemødet og på Klimafolkemødet og har været medarrangør og moderator for flere konferencer om klima og miljø.
Særlige interesser
Vedvarende energi
Borgermøder om vindmøller, solceller og biogas eller strategiprocesser om vedvarende energi. Stener har arbejdet med området i mange år, kender teknologier og nøglepersoner og de problemstillinger, der ofte dukker op.
Klima
Nu diskuterer vi ikke længere, OM klimaet forandrer sig – men HVORDAN vi håndterer det. Det kan være stigende vandstand, mere ustabilt vejr eller adfærdsændringer hos borgere og virksomheder. Fælles løsninger kræver en god dialog, som Stener kan styre på en uhøjtidelig og kompetent måde.
Miljø
Live interview med en minister, ledelse af temakonferencer om havmiljø, drikkevand eller biodiversitet eller planlægning og ledelse af en proces for et vandråd er nogle af de opgaver, Stener har arbejdet med. I over 20 år har Stener Glamann arbejdet med kommunikation på miljøområdet.
Konfliktfyldte møder
Offentlige møder, hvor aktive borgere møder frem for at protestere imod et planlagt projekt – så stiller Stener Glamann meget gerne op. Hans mål er en god dialog på mødet, og at deltagerne er lidt klogere, når de går, end da de kom. Enighed opnår vi ikke på én aften. Men det er vigtigt, at folk føler sig hørt og kommer til orde. Stener giver hånd til folk, når de kommer og siger pænt farvel og får som regel et smil tilbage, når de går. Den slags møder kræver god planlægning med fokus på formål, form, forløb og det kræver blik for detaljer som bordopstilling, teknik og forplejning. Stener Glamann deltager aktivt i planlægningen.
Du vil møde
Stener Glamann har en særlig evne til hurtigt at nå ind til essensen af temaerne i de forskellige debatter, han styrer. Det betyder at både paneldeltagere og tilhørere lever sig rigtigt godt ind i debatterne. På denne måde bliver de i stand til at bidrage med det bedste til debatten