Astrid Haug (f. 1978) er rutineret moderator med stor faglig tyngde indenfor digitalisering og AI, dansk og international politik samt klimadagsordenen. Som ordstyrer formår hun at få det bedste frem i både paneldeltagere og oplægsholdere. Hun er endvidere god til at inddrage publikum og skabe en god stemning på dagen.
Astrid Haug har en baggrund fra Christiansborg, Københavns Kommune, Kulturministeriet og Berlingske. Hun har i mere end 10 år som selvstændig rådgivet over 100 organisationer, virksomheder, fonde, ministerier, kommuner, kultur- og uddannelsesinstitutioner mm. Hendes indsigt i dansk politik, samfundsudvikling samt den digitale udvikling er derfor både bred og dyb.
Sociale medier, digitalisering, kunstig intelligens
Astrid har i 20 år fulgt den digitale udvikling og er forfatter til flere bøger om emnet. Sociale medier og AI påvirker vores hverdag, samfund og erhvervsliv, og Astrid er på forkant med den nyeste udvikling indenfor disse områder, ligesom hun følger emner som biotech og biosolutions. Hun har udgivet bogen “Sig du kan li’ mig” om sociale medier samt “Fremtiden tilhører de frygtløse” om nye teknologier som AI.
Klima og greenwashing
Klimakrisen og den grønne dagsorden er noget, som i stigende grad påvirker vores samfund. Om det er greenwashing, cirkulær økonomi, nye klimateknologier eller nye madvaner, så har Astrid et indblik i disse emner. Hun har udgivet bogen “Klimakommunikation – fra greenwashing til bæredygtig business” og er fats impact-kommentator hos Finans.
Dansk politik
Som tidligere særlig rådgiver og pressechef har Astrid et dybt indblik i dansk politik. Hun har modereret mange paneler med politiske ordførere samt ministre. Astrid er som moderator mindre interesseret i konflikten, men i at få en god, konstruktiv debat frem, så debatten gør en reel forskel.
Amerikansk og international politik
Astrid har siden hun selv var aktiv i John Kerrys valgkamp i 2004, fulgt amerikansk politik tæt.
Hun har gennem årene skrevet en lang række artikler om amerikansk valgkamp samt ofte deltaget i medier som ekspert på emnet. Hun har desuden en stor interesse for geopolitik og følger dagligt med i internationale medier.
Ledelse og bestyrelser
Astrid sidder i en række bestyrelser og har gennem mange år fulgt ledelsesdebatten. Der bliver i dag stillet store krav til ledere og bestyrelser, herunder også relateret til klima/ESG, cybersikkerhed, digitalisering og ledelse af Gen Z mv. Hun har desuden udgivet bogen “Unmute dit digitale lederskab”.
Du vil møde
Astrid er altid meget velforberedt moderator og tager naturligvis en snak med både arrangør og talere inden dagen. Hun formår at inddrage publikum, gribe øjeblikket og tilføre eventen et godt humør og høj energi. Astrid er enorm scenevant, både som oplægsholder, moderator og kommentator på tv. Astrid har boet i USA og læst på udenlandske universiteter og taler flydende engelsk.