Start $ Moderator $ Andrea Dragsdahl

Andrea Dragsdahl

Andrea Dragsdahl

Andrea Dragsdahl (f. 1995) er en ung skarp moderator, der favner bredt i faglighed og tone. Med erfaring som både TV- og radiovært har hun faciliteret både lange interviewformater og større paneldebatter. Her får I en moderator, der forbereder og engagerer sig dybt i emnet, og som prioriterer at have publikum med sig hele vejen.

I dag er hun vært på TV2 News, og har tidligere været radiovært på P1. Før det var hun politisk journalist hos Zetland, og har også skrevet for Dagbladet Information og Berlingske.

Andrea Dragsdahl kan moderere debatter på både dansk og engelsk inden for alle emner, men er særligt stærk på følgende:

Fremtidens arbejdsmarked og ledere

Som ung kvinde, der er født mellem to generationer, står Andrea Dragsdahl selv i midten af de generationskonflikter, der udspiller sig i både samfund og arbejdsmarked. Hun har modereret debatter om fremtidens ledere og arbejdsmarked, og kan også være vært på jeres næste leder- eller medarbejderkonference.

Uddannelse og forskning

En verden i forandring stiller nye krav til uddannelsesinstitutioner og genåbner debatten om, hvad de skal kunne og indenfor hvilke rammer. Andrea Dragsdahl har modereret debatter om grænser for brug af kunstig intelligens, hvorvidt universiteterne bør og kan forske i våben, prioritering i forskningsmidler og om uddannelsesreformer og omstruktureringer er vejen til et stærkere samfund.

International politik, globalisering, krig, konflikt og nye verdensordner

Andrea Dragsdahl voksede op i 90’ernes Polen, hvor Sovjetstyrets fald spirede håb, og i 00’ernes Estland under EU- og NATO-optagelserne. Siden har hun læst en kandidatgrad i internationale studier, med et semester i og flere sprogrejser til Kina. Hun er ikke bare fagligt optaget af trusler mod den sikkerhed, vi har taget for givet, men er også personligt engageret i, hvad krig, regimeskifte og ny verdensorden betyder for Europa og resten af verden.

Magt, studehandler og toppolitik

Et nysgerrigt og kritisk blik på magt, toppolitik og reformer har været en rød tråd i Andrea Dragsdahl journalistiske karriere. Hun følger dansk politik tæt, og er optaget af, hvordan nye reformer og lovgivning bliver til – ikke mindst, når det sker bag lukkede døre gennem netværk og studehandler. Hvad enten debatten drejer sig om overenskomstforhandlinger, udlændingepolitik, nye retsreformer eller noget fjerde, kan I forvente en engageret og velforberedt moderator.

Børn og unges trivsel

Står vi i en historisk trivselskrise, eller er de unge (og alle de voksne omkring dem) for optaget af sig selv og egne følelser? Er det pivråddent at spørge de unge til eget ansvar, eller svigter vi dem ved ikke at gøre det? Når noget tages for givet, er det vigtigere end nogensinde at debattere det. Som moderator er det vigtigt for Andrea Dragsdahl at alle synspunkter udfordres, for når meninger brydes, bliver vi alle både klogere og underholdt.

Uforpligtende forespørgsel på Andrea Dragsdahl
Se referencer og events her
3

Referencer

Referencer er på vej...
Referencer er på vej...

Tidligere events

Læring, lighed og livschancer – GL

2025

VIVE´s årskonference – Ungdommens Udfordringer

2025

Folkemødet 2025 – Fuld af respekt – hvordan kan vi fremme unges tryghed i nattelivet? – Det Kriminalpræventive Råd

2025

Folkemødet 2025 – Mere bevægelse i arbejdstiden – noce or need to have – HK Stat

2025

Folkemødet 2025 – AI i den offentlige sektor – mirakel eller mareridt? Hvordan udnytter vi AI’s muligheder? – HK Stat

2025

Læring, lighed og livschancer – GL

2025

Vis flere

Foredag

Relaterede moderatorer

Hvad siger moderator.dk’s kunder