Katrine Asp-Poulsen har en særlig evne til at skabe nærvær, engagement og god energi i rummet.
”Det skal give mening og gøre en forskel, når man bruger tid og penge på at samle mennesker,” siger hun. Katrines særkende er at aktivere deltagerne både på scenen og i salen for derved at skabe levende og relevante arrangementer, der huskes.
Hendes forberedelse er i særklasse, og som rutineret moderator er Katrine garant for et godt flow og en sømløs afvikling til tiden. Hun er journalist og har arbejdet 14 år i DR’s nyhedsproduktion på radio og tv. Hun har også været topleder i seks år med ansvar for kommunikation, HR og organisationsudvikling i Kræftens Bekæmpelse.
I 2021 startede hun egen virksomhed inden for kommunikation og ledelse med den ambition at fremme nærvær og den gode samtale mellem mennesker.
Katrine er især efterspurgt som facilitator og moderator inden for følgende områder:
Ledelse i fremtidens arbejdsliv
Katrine har en stribe velestimerede danske og internationale lederuddannelser med sig og er solidt funderet i ledelse både praktisk og teoretisk. Hun fungerer godt i både interne og eksterne konferencer om ledelse og strategi, hvor hun kan bidrage med viden om de tendenser, der rører sig inden for organisationsudvikling og fremtidens arbejdsliv. Hun er medforfatter på en bog om ledelse, trivsel og arbejdskultur, som udkommer i 2024.
Grøn omstilling
Natur, klima og miljø er i Katrines øjne nogle af de vigtigste dagsordener i verden lige nu. Hun rådgiver virksomheder om grøn rapportering og om indre og ydre bæredygtighed. Som facilitator bruger hun ofte naturen som læringsrum i forbindelse med organisationsudvikling, møder og events.
Forskning og sundhed
Katrine kender mange af de bagvedliggende strukturer i både forskningsverden og sundhedsvæsenet fra sin tid som kommunikationschef i Kræftens Bekæmpelse. Det giver hende en ofte efterspurgt faglig tyngde og troværdighed som moderator inden for de områder.
Katrine tager altid udgangspunkt i, hvad arrangøren gerne vil opnå med eventet, og hun er ekspert i at tilpasse form og indhold, så organisationens vigtigste budskaber bliver hørt. Hun modererer flydende både digitalt og analogt samt på dansk og engelsk. Hun er glad, når det lykkes at skabe events, der gør indtryk og sætter positive aftryk hos deltagerne, arrangørerne og i omverden.
Hun er medforfatter på en bog om ledelse, trivsel og arbejdskultur, som udkommer i 2024. Derudover er hun en stærk kapacitet inden for regenerativ ledelse, som hun holder foredrag og workshops om.