Line Friis Frederiksen er biolog, tv-vært og videnskabsjournalist og har bl.a. arbejdet for DR, TV2 og Discovery Channel.
Line har stor erfaring som ordstyrer og moderator – også i webformat og har kunder som Dansk Energi, DI, Novo Nordisk og Lundbeckfonden.
Line skriver desuden bøger og laver kurser i præsentationsteknik.
Særlige interesser
Line har – med sin videnskabelige kandidatgrad – en stærk faglig fundering og tilegner sig lynhurtigt den nødvendige viden indenfor et givent område. Hun er især optaget af hjerneforskning, psykisk sygdom og evolutionspsykologi – men arbejder også med felter som grøn energi, teknologi og sundhed generelt. .
Du vil møde
Line er engageret, indsigtsfuld og omhyggelig. Hun er er idérig og skarp i planlægningsfasen og håndterer altid arrangementerne super professionelt – også når der opstår uforudsete udfordringer.
Line er ualmindeligt nærværende overfor både paneldeltagere og publikum, hvilket sikrer en levende og stærk debat og dialog. Desuden formår hun at balancere det alvorlige med humor og lethed. Dette gør Line til en yderst populær ordstyrer.
Line modererer på dansk og engelsk – og har stor erfaring med webinarer og webkonferencer.
Virtuelle oplæg og møder – hvad gør du?
På dette lynkursus får du helt konkrete redskaber til at levere bedre overfor kolleger, samarbejdspartnere og kunder, når det hele foregår via skærmen.
Hvordan skal computeren stå? Hvad gør du med lys? Og hvordan skaber du nærvær og holder folks fokus, når det foregår virtuelt? På dette lille én-times kursus får du idéer og tricks til at få din virtuelle fremtoning og dine oplæg til at fungere bedre. Der er fokus på, hvad du gør rent teknisk – med de forhåndenværende midler, hvordan du sikrer et godt og levende kropssprog foran skærmen, og hvordan du skaber dynamik i oplægget. Alt sammen krydret med sjove og tankevækkende anekdoter fra tv-verdenen.
Takeda Danmark havde fornyeligt fornøjelsen af Line Friis Frederiksens oplæg om virtuelle møder. Oplægget var både underholdende og meget lærerigt. Med en meget autentisk og ligefrem tilgang når Line alle tilhørere med gode fif, sjove anekdoter og lavpraktiske råd om lys, stilling, sminke, kamera placering og meget mere. I vores interne evaluering udfyldt af ca. 60 medarbejdere opnåede Lines oplæg en gennemsnitlig score på 5,8 hvor 6 er det højeste, men endnu vigtigere har vi kunne konstaterer at et stort flertal af vores medarbejdere har optimeret deres tilgang til virtuelle møder, hvilket har gjort vores udtryk mere professionelt og smagfuldt. Tak for et super arrangement som jeg til enhver tid vil kunne anbefale!
Jesper Hauton, Business Unit Director Takeda Pharma Denmark